Thomas Wolsey

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Thomas Wolsey. Selvom han stammede fra en jævn slagterfamilie i Ipswich, var kardinal Wolsey langtfra en ydmyg kirkens tjener, men en mægtig katolsk fyrste i bedste renæssancestil. Hans loyalitet lå fast forankret i den pavestol, som han skyldte sin magt. Dette samtidige portræt af en ukendt kunstner viser ham på magtens tinde udstrålende arrogant magtglæde; det findes på National Portrait Gallery, London. Under Henrik 8.s skilsmisse forblev han loyal mod pavestolen, hvilket førte til hans bratte og dybe fald i 1529.

Thomas Wolsey, ca. 1473-1530, engelsk statsmand og kardinal. Wolsey blev uddannet som teolog i Oxford og var fra 1507 kapellan hos Henrik 7., der hurtigt fik øje på hans usædvanlige diplomatiske og administrative evner. Fra 1509 trådte han i Henrik 8.s tjeneste, hvor han viste sin duelighed i en sådan grad, at kongen efterhånden helt overlod ham regeringsførelsen.

Fra udnævnelsen til kansler i 1515 og indtil faldet i 1529 var han kongens almægtige førsteminister, der i praksis rådede over både inden- og udenrigspolitik. Hans stilling inden for kirken styrkedes samtidig med en række vellønnede og magtfulde embeder. I 1514 blev han således ærkebiskop af York, i 1515 kardinal, og i 1518 udnævnte paven ham til legat a latere, hvilket i realiteten gav ham fuld pavelig myndighed i England. Han samlede i sine velmagtsdage store rigdomme; Hampton Court Palace uden for London og Christ Church College i Oxford, som han grundlagde under navn af Cardinal College, står endnu som minder over hans rigdom og pragtglæde.

Wolsey arbejdede indadtil på at styrke kongemagten; i sin udenrigspolitik søgte han stedse at forene kongens og pavens interesser. Hans fald i 1529 skyldtes, at det ikke lykkedes ham at løse Henrik 8.s skilsmissesag. Han mistede derved hovedparten af sine embeder og blev anklaget for højforræderi. Inden processen kom i gang, døde han imidlertid en naturlig død.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Thomas Wolsey. Selvom han stammede fra en jævn slagterfamilie i Ipswich, var kardinal Wolsey langtfra en ydmyg kirkens tjener, men en mægtig katolsk fyrste i bedste renæssancestil. Hans loyalitet lå fast forankret i den pavestol, som han skyldte sin magt. Dette samtidige portræt af en ukendt kunstner viser ham på magtens tinde udstrålende arrogant magtglæde; det findes på National Portrait Gallery, London. Under Henrik 8.s skilsmisse forblev han loyal mod pavestolen, hvilket førte til hans bratte og dybe fald i 1529.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
28/12/2009
Oprindelig forfatter
KJVJ
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki