Thomas Wolsey

© Bridgeman Art Library/National Portrait gallery

Thomas Wolsey. Selvom han stammede fra en jævn slagterfamilie i Ipswich, var kardinal Wolsey langtfra en ydmyg kirkens tjener, men en mægtig katolsk fyrste i bedste renæssancestil. Hans loyalitet lå fast forankret i den pavestol, som han skyldte sin magt. Dette samtidige portræt af en ukendt kunstner viser ham på magtens tinde udstrålende arrogant magtglæde; det findes på National Portrait Gallery, London. Under Henrik 8.s skilsmisse forblev han loyal mod pavestolen, hvilket førte til hans bratte og dybe fald i 1529.

Thomas Wolsey, ca. 1473-1530, engelsk statsmand og kardinal. Wolsey blev uddannet som teolog i Oxford og var fra 1507 kapellan hos Henrik 7., der hurtigt fik øje på hans usædvanlige diplomatiske og administrative evner. Fra 1509 trådte han i Henrik 8.s tjeneste, hvor han viste sin duelighed i en sådan grad, at kongen efterhånden helt overlod ham regeringsførelsen.

Fra udnævnelsen til kansler i 1515 og indtil faldet i 1529 var han kongens almægtige førsteminister, der i praksis rådede over både inden- og udenrigspolitik. Hans stilling inden for kirken styrkedes samtidig med en række vellønnede og magtfulde embeder. I 1514 blev han således ærkebiskop af York, i 1515 kardinal, og i 1518 udnævnte paven ham til legat a latere, hvilket i realiteten gav ham fuld pavelig myndighed i England. Han samlede i sine velmagtsdage store rigdomme; Hampton Court Palace uden for London og Christ Church College i Oxford, som han grundlagde under navn af Cardinal College, står endnu som minder over hans rigdom og pragtglæde.

Wolsey arbejdede indadtil på at styrke kongemagten; i sin udenrigspolitik søgte han stedse at forene kongens og pavens interesser. Hans fald i 1529 skyldtes, at det ikke lykkedes ham at løse Henrik 8.s skilsmissesag. Han mistede derved hovedparten af sine embeder og blev anklaget for højforræderi. Inden processen kom i gang, døde han imidlertid en naturlig død.