Harald 1. Harefod, Harold Harefoot, ca. 1016-17.3.1040, konge af England fra 1037; søn af Knud 2. den Store og Ælgifu af Northampton. Ved Knud 2. den Stores død i 1035 var det meningen, at hans søn med Emma af Normandiet, Knud (3. Hardeknud), skulle efterfølge ham. Da Knud blev opholdt i Danmark, lykkedes det imidlertid Harald i 1036 med støtte fra moderens mægtige familie at blive regent og konge inden udgangen af 1037. Han døde, mens Knud lå i Flandern med en flåde, parat til invasion.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki