Wimbledon

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Wimbledon. Bjørn Borg var med sine fem sejre 1976-80 ubesejret 41 kampe i herresingle; fotografiet er fra finalesejren i 1979.

Wimbledon, større byområde ca. 13 km SV for City of London i Surrey County. Wimbledon rummer bl.a. en meget stor fælled, en park samt tennis-, kricket- og golfbaner.

Tennisturneringen Wimbledon

Tennisturneringen Wimbledon er den ældste af de fire Grand Slam®-turneringer og siden 1988 den eneste, der spilles på græsbane. Den var i 1877 verdens første åbne turnering; fra 1884 deltog også kvinder. At turneringen siden 1937 har været transmitteret af BBC, i de seneste mange år til det meste af verden, har utvivlsomt bidraget til dens popularitet. I 1968 åbnede The All England Lawn Tennis & Croquet Club turneringen for professionelle og indførte pengepræmier, det første år i alt ca. 26.000 pund. I 2007 var den samlede præmiesum 10.292.640 pund i de fem primære rækker, hvis finaler normalt afvikles på Centre Court. Der var 700.000 pund til vinderen af begge singlerækker og dermed for første gang det samme til begge køn.

Wimbledon. Martina Hingis kunne i 1997 hæve The Rosewater Dish, der siden 1886 er blevet uddelt til den kvindelige vinder af turneringen; sølvtrofæet er en kopi af et 1600-t.s tinfad med afbildninger af antikke mytologiske figurer.

Indtil 1921 spilledes på et mindre anlæg, hvor den største bane kun rummede ca. 4000 tilskuere. Det nyere Wimbledonkompleks åbnede med 13 baner i 1922 og blev efterhånden udvidet til 20 baner, hvoraf Centre Court rummer godt 13.000 siddende tilskuere og Bane Et, der blev taget i brug i 1997, ca. 11.400. Centre Court moderniseres i disse år, bl.a. med et rulletag. Tilskuerrekorden fra 2001 er på 490.081 personer i løbet af 14 spilledage.

De mest vindende singlespillere i moderne tid er Martina Navratilova med ni titler i damesingle og Pete Sampras med syv hos herrerne. I spillets barndom vandt engelske William Renshaw også syv gange. Bedste danske resultater er opnået af Kurt Nielsen, der nåede singlefinalen både i 1953 og 1955 og var finalist i mixeddouble 1958, da han desuden var i semifinale i single.

 

 

 

 

Spillere med flere end tre sejre i single
herrer land antal sejre periode
Willie Renshaw Storbritannien 7 1881-89
Pete Sampras  USA 7 1993-2000
Roger Federer  Schweiz 6 2003-09
Laurie Doherty Storbritannien 5 1902-06
Björn Borg  Sverige 5 1976-80
Reggie Doherty Storbritannien 4 1897-1900
Tony Wilding New Zealand 4 1910-13
Rod Laver Australien 4 1961-69
damer
Martina Navratilova  Tjekkoslovakiet/USA 9 1978-90
Helen Wills Moody USA 8 1927-38
Dorothea Lambert Chambers Storbritannien 7 1903-14
Steffi Graf  Tyskland 7 1988-96
Blanche Bingley Hillyard Storbritannien 6 1886-1900
Suzanne Lenglen Frankrig 6 1919-25
Billie Jean King  USA 6 1966-75
Lottie Dod Storbritannien 5 1887-93
Charlotte Cooper Sterry Storbritannien 5 1895-1908
Venus Williams USA 5 2000-08
Louise Brough USA 4 1948-55


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Wimbledon. Martina Hingis kunne i 1997 hæve The Rosewater Dish, der siden 1886 er blevet uddelt til den kvindelige vinder af turneringen; sølvtrofæet er en kopi af et 1600-t.s tinfad med afbildninger af antikke mytologiske figurer.

© Dette billede må du ...

Wimbledon. Bjørn Borg var med sine fem sejre 1976-80 ubesejret 41 kampe i herresingle; fotografiet er fra finalesejren i 1979.

Viser 2 af 2 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
20/03/2010
Rasmus Löb
06/07/2009
Redaktionen
29/06/2009
Oprindelige forfattere
BOE
02/02/2009
KLemb
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki