Emma Hamilton, Lady Hamilton, 1761-1815, den britiske søhelt lord Nelsons elskerinde. Emma Hamilton var kendt for sin skønhed og optrådte bl.a. som fremstiller af erotiske tableauer i Londons bedre kredse. I 1791 blev hun gift med den britiske gesandt i Napoli, William Hamilton (1730-1803), og øvede her indflydelse på Storbritanniens politik over for kongeriget Begge Sicilier.
I 1798 traf hun lord Nelson, og de fik sammen to børn. Efter Hamiltons død levede hun sammen med Nelson, men efter hans død i 1805 mistede hun sin position og døde fattig i Calais. Deres samliv er skildret i flere bøger og film, fx i Alexander Kordas kostumefilm That Hamilton Woman (1941, Lady Hamilton) med Vivien Leigh og Laurence Olivier.
Se videoklip: Trailer til filmen That Hamilton Woman 1941.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki