Charles John Canning, 1812-1862, britisk generalguvernør 1856-58 og fra 1858 den første vicekonge i Britisk Indien; søn af George Canning. Canning havde det politiske ansvar under det indiske Sepoy-oprør i 1857-58. Efter at opstanden var blevet nedkæmpet, søgte han trods udbredt britisk mistillid til inderne at føre en forsonlig politik i forhold til oprørerne. Han gennemførte flere reformer inden for indisk administration, retsvæsen, militær og højere undervisning.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki