pampas

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

pampas, (via sp. fra quechua pampa 'græsslette, steppe'), flade, subtropiske og tempererede græssletter omkring Río de la Plata i Argentina. De strækker sig mod nord til Santa Fé, mod syd til Bahia Blanca og mod vest til Mercedes, i alt 740.000 km2 eller en femtedel af landets areal. Næsten hele regionen ligger under 150 m.o.h.; jordbunden er dannet af flodaflejringer og vindaflejret løss og består mange steder af frugtbar sortjord, rig på humusstoffer.

Enkelte bjergmassiver hæver sig over sletten, bl.a. Sierra de la Ventana nord for Bahia Blanca (1200 m) og Sierra de Tandil (500 m). Græssteppen var oprindelig træløs, men klimaet forhindrer ikke trævækst i de fugtige områder, hvis de plantes. I de fugtigste områder ved La Plata og nord og NV herfor danner græsdækket et tæppe, pasto blando, mens de hårde, stive græsarter i de tørre egne mod vest og syd kaldes pasto duro.

Argentinas bedste agerjord ligger i pampas. De vigtigste afgrøder er hvede, solsikker, majs, soja og kartofler, men nedbøren sætter grænse for, hvor megen jord der kan dyrkes. En del af de vestligste områder anvendes til græsning. For at forebygge stormskader plantes der læbælter i de dyrkede områder. Også tørke og græshoppeangreb er trusler mod landbruget. Se også steppe.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
19/04/2010
Oprindelig forfatter
Askg
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki