© Mathilde Foto/Søren Lauridsen
Antigua. En gade i Antigua med vulkanen Agua i baggrunden.
Antigua, by i Guatemala, 45 km vest for Ciudad de Guatemala; ca. 19.700 indb. (2002); indtil 1773 provinsens hovedstad.
Byen blev grundlagt 1527 som spaniernes første planlagte by i Amerika. Den ligger i 1500 m højde i et område med kraftige jordskælv (bl.a. 1773 og 1976) og er omgivet af tre aktive vulkaner.
Byen præges af den konservative middelklasse og har en række sprogskoler, der besøges af studerende fra hele verden. Adskillige kirker og andre bygninger i spansk barok samt ruiner fra samme stilperiode er bevaret. Byen er optaget på UNESCO's Verdensarvliste.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki