Panamakanalen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Panamakanalen, slusekanal for havgående skibe, anlagt af amerikanske ingeniørtropper og åbnet i 1914. Totallængden imellem Colón ved Det Caribiske Hav og Panama City ved Panamabugten er 82 km, hvoraf den største part forløber igennem den kunstigt opstemmede Gatunsø med et vandspejl ca. 26 m.o.h.

Højdeforskellen overvindes i tre trin ved dobbelte sluser. I de snævreste passager, hvor kanalen er udsprængt i klippe, er bundbredden 91,5 m, vandspejlsbredden 93,2 m og vanddybden 13,7 m. Sidstnævnte kan dog efter tørre år synke noget.

Den maksimale skibsstørrelse, der kan passere, er bestemt af slusekamrenes dimensioner, 305 m×33,5 m×12,5 m, se PANAMAX-skib.

Over 14.000 skibe sejlede igennem kanalen i 2005. En udbygning af det eksisterende anlæg er igangsat og sigter mod at forøge kapaciteten med 20%.

Planer for anlæggelse af nye og større sluser blev præsenteret og vedtaget ved en folkesafstemning i 2006, med henblik på at sluserne skal kunne tages i brug i 2015, og at Panamakanalens kapacitet fordobles. Se også Panama - historie.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
08/07/2014
Jørn Busch Olsen
15/11/2011
Claus Engell
27/04/2009
Oprindelig forfatter
HFBu
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki