Milo Đukanović

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

/files/7158/=ud_a_611339.mp3?revision=1

Milo Đukanović, f. 1962, montenegrinsk politiker; ministerpræsident i Montenegro 1991-97, præsident fra 1998. Ðukanović var oprindelig Slobodan Miloševićs protege, og da Jugoslavien gik i opløsning i 1991-92, var han fortaler for, at Montenegro skulle forblive i Restjugoslavien. Tilsvarende var det med Ðukanović som premierminister, at montenegrinske styrker, som en del af den jugoslaviske forbundshær, deltog i belejringen af den kroatiske by Dubrovnik. Ðukanović, som oprindelig tilhørte Momir Bulatovićs Milošević-venlige socialistparti, brød med Bulatović i 1997 efter at have lagt afstand til Milošević. Han slog derefter ind på en vestvendt uafhængighedskurs. Hans bestræbelser for fuld uafhængighed fra Serbien blev indledningsvis modarbejdet, til dels af udlandet, men hans erklæring under NATOs luftbombardementer af især Serbien om, at Montenegro ikke var part i konflikten, vandt megen sympati og økonomisk støtte fra EU og USA.

Montenegrinsk uafhængighed blev dog stadig betragtet med stor skepsis i Vesten, da man frygtede en yderligere fragmentering i regionen. EU pressede derfor en aftale igennem med Ðukanović, if. hvilken Montenegro skulle indgå i en løs union med Serbien, hvor Ðukanovićs krav var, at der kunne afholdes folkeafstemning om uafhængighed fra Serbien efter tre år. Den 21.5.2006 stemte mere end 55% af Montenegros befolkning for montenegrinsk uafhængighed.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
 ud_a_611339.mp3 (11.99 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

29/01/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelige forfattere
KFle
29/01/2009
MRoed
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki