Cetinje, hovedstad i Montenegro beliggende ved foden af Lovćenbjerget 30 km vest for Podgorica; 14.700 indb. (2003); indtil 1918 kongeriget Montenegros hovedstad. Trods en ugunstig beliggenhed fik Cetinje i 1950'erne bl.a. elektronisk og farmaceutisk industri. Indtil 1991 var den et søgt udflugtsmål for endagsturister, der besøgte kong Nikitas minipalads og Biljardapaladset, begge fra 1800-t. Sidstnævnte er opkaldt efter Montenegros første billardbord og rummer bl.a. museum for fyrstebispen og skjalden Petar Petrović Njegoš.
Cetinje blev grundlagt i 1480'erne og er kirkeligt hovedsæde. Crnojević-klostret er fra 1400-t., dog genopført i 1700-t.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_46213.mp3 (6.51 kB) Ingen beskrivelse | Admin 29/01/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki