Bosnien-Hercegovina - geografi

Bosnien-Hercegovina var den tredjestørste og den etnisk mest sammensatte af de tidligere jugoslaviske republikker. Størstedelen af landet er præget af Dinariderne, som mod nord skråner ned mod Savas flodslette. Kun gennem en smal korridor når landet Adriaterhavskysten ved byen Neum; trafikken til Adriaterhavet går især gennem naborepublikkerne Kroatien og Montenegro.

Som et resultat af Dayton-fredsaftalen fra 1995, der afsluttede krigen i Bosnien-Hercegovina, blev landet opdelt i to enheder eller entiteter, Republika Srpska med 49% af landets territorium og Føderationen af Bosniske Kroater og Bosniske Muslimer med 51% af territoriet. Landet er gradvist blevet mere integreret med øget samfærdsel og tilbageflytning af flygtninge og internt fordrevne. Bosnien-Hercegovina er imidlertid præget af svage statslige strukturer, og der er fortsat behov for en international tilstedeværelse for at sikre fred og stabilitet militært i form af EUFOR, arvtageren efter de internationale styrker IFOR og SFOR. Det internationale samfund udøver også vidtstrakt autoritet civilt i form af OHR (Office of the High Representative, 'Den Høje Repræsentant'), bl.a. omkring justeringer af det politiske system, sikringen af landets fortsatte integration ved gennemførelse af tilbagevenden af flygtninge og internt fordrevne samt administrationen den af udenlandske støtte.

Befolkning. Ved folketællingen i 1991 havde Bosnien-Hercegovina 4,37 mio. indb., men borgerkrigen i landet 1992-95 medførte store befolkningsbevægelser, og indbyggertallet skønnes at ligge på ca. 3,9 mio. indb. Det var især de nærliggende lande Kroatien og Ungarn, der modtog mange bosniere, men også de fleste af de øvrige europæiske lande modtog bosniske flygtninge.

Ved den seneste folketælling i Jugoslavien i 1991 udgjorde tre etniske hovedgrupper tilsammen 92% af befolkningen. 44% var bosniske muslimer, 31% bosniske serbere og 17% bosniske kroater. Hertil kom en lang række andre folk. De etniske grupper boede ikke regionalt adskilt, men der var en overvægt af bosniske serbere i landdistrikterne og af bosniske muslimer i byerne. Denne blanding er en af de mange faktorer, som vanskeliggør en opdeling af landet i etnisk baserede områder, da det serbiske mindretal i kraft af dets tilknytning til landbruget har beboet en stor del af arealet.

Erhverv. Borgerkrigen medførte en omfattende ødelæggelse af produktionsapparat og infrastruktur. Gennem bl.a. de føderale jugoslaviske udviklingsfonde var der opbygget en alsidig industri, koncentreret til de få større byer Sarajevo, Banja Luka, Tuzla og Zenica. Den bestod især af letindustri, men i Savadalen og i Mostar ved floden Neretva var der tillige en del sværindustri.

På trods af væsentlige forbedringer i begyndelsen af 2000-t., bl.a. gennem støtte fra EU, som især er synlig i store byer som Sarajevo, Banja Luka og Mostar, er omfanget af korruption og økonomisk kriminalitet stort, hvilket blandt andet hænger sammen med den store arbejdsløshed. Derfor har det stor betydning, når udenlandske virksomheder investerer i Bosnien-Hercegovina, som da et canadisk-indisk konsortium 2005 overtog stålværket i Zenica nord for Sarajevo, der havde ligget stille i årevis.

Bosnien-Hercegovina er et landbrugsland med små og mellemstore private landbrug og præget af store skovområder. I modsætning til hovedparten af det øvrige Østeuropa gennemførte Jugoslavien aldrig en kollektivisering eller statsliggørelse af landbruget. Det typiske landbrug var baseret på en alsidig avl med intensive dyrkningsformer, der var under modernisering. Blandt de vigtigste afgrøder var majs, hvede, kartofler, sukkerroer og frugt, bl.a. blommer til fremstilling af den kendte brændevin slivovits.

Natur. Klimaet er præget af det bjergrige terræn med store lokale forskelle. Det er overvejende kontinentalt med kolde, snerige vintre og varme somre. Store dele af Dinariderne er kalkstensbjerge med de karakteristiske erosionsdannelser karst; et meget afvekslende terræn med dybe, ofte vanskeligt tilgængelige dale, doliner, og stejle bjergsider. Fra en militær synsvinkel er et sådant terræn vanskeligt at operere i, og det begunstiger den lokalkendte forsvarer, et forhold, som har haft betydning flere gange i områdets historie.

Læs mere om Bosnien-Hercegovina.