Nordamerika

Befolkning

Nordamerika er tyndtbefolket; hovedparten af Grønland og Canada er ubeboet, og selv i USA, der tæller mere end halvdelen af verdensdelens befolkning, findes vidtstrakte ødemarker i Alaska og de vestlige bjergområder. I Canada, USA og Mexico bor 75% af indbyggerne i byer; i Mellemamerika og Caribien er urbaniseringsgraden mindre, og befolkningstætheden større, især i Puerto Rico og andre østater.

Befolkningsvæksten har pga. indvandring, tidligere også import af slaver, i perioder været meget stor. Den kombinerede virkning af den massive indvandring, især til USA, og decimeringen af den indfødte befolkning viser sig i befolkningens etniske sammensætning. Hvor især indianere, men også inuit og aleuter i præcolumbiansk tid befolkede det meste af verdensdelen, udgør disse nu kun en minoritet i en befolkning, der i USA og Canada overvejende er af europæisk og i mindre grad af asiatisk og afrikansk herkomst. De største indianske islæt findes i Mellemamerika. Efterkommerne af afrikanske slaver dominerer flere caribiske øer, men flest afroamerikanere findes i USA, hvor de 33 mio. sorte udgør et markant mindretal på 12%.

Lande som Haiti, Den Dominikanske Republik og flere mellemamerikanske hører til gruppen af fattige ulande. Nordamerika rummer således både nogle af verdens rigeste samfund og nogle af de fattigste, og selv i højindkomstlandene USA og Canada findes et fattigt mindretal på 10-15%. I forhold til USA og Canada har resten af landene nu en betydelig højere befolkningstilvækst, og fra bl.a. Mexico, Cuba, Puerto Rico, Jamaica og Den Dominikanske Republik har der siden 1950'erne været en stor udvandring til amerikanske storbyer.

Erhverv

Landbruget er de fleste steder det største erhverv mht. areal, men drives i øvrigt meget forskelligt på baggrund af både økonomiske og naturmæssige forhold. Mellemamerika og Caribien er kendetegnet ved selvforsynende småbrug foruden eksportrettede plantagebrug. Heroverfor findes USAs mekaniserede storlandbrug, der hører til verdensmarkedets største leverandører af soja, hvede, majs og oksekød. Andre markedsorienterede og kapitalintensive landbrug findes i Canada (især hvede) og Mexico (kødkvæg).

Skov dækker en tredjedel af Nordamerika, og skovbrug er af stor betydning i den nordlige nåleskovsregion og på flere kystsletter, mens fiskeri er et vigtigt erhverv i Grønland, Alaska, British Columbia og de canadiske Atlantprovinser.

Nordamerika er som helhed velforsynet med metaller, vandkraft, kul, olie og naturgas. De største producenter er USA, Canada og Mexico. Samtidig må USA dog supplere produktionen med oversøisk import ud over tilførsler fra Canada (jern, olie, naturgas, el), Mexico (olie), Trinidad og Tobago (olie) og Jamaica (aluminium).

Som verdens førende industrination er USA førende inden for næsten alle industribrancher. Gennem investeringer og ejerforhold dominerer amerikanske selskaber tillige produktion og handel i hele verdensdelen; efter 1959 dog ikke på Cuba. Siden 1960'erne er en stor del af den løntunge produktion således blevet flyttet til frizoner, som tilbyder gunstige vilkår for investorer og i stigende grad præger industrien i Mellemamerika, Caribien og det nordlige Mexico. Mange af de mindre stater forsøger også at tiltrække kapital ved en målrettet satsning på turisme og off shore banking i forskellige grader af lødighed (Caymanøerne, Bahamas mfl.).

Hovedparten af kapitalbevægelser og samhandel i Nordamerika foregår dog mellem USA, Canada og Mexico, der 1993 udbyggede samarbejdet med oprettelsen af Den Nordamerikanske Frihandelsaftale, NAFTA.

Klima

Med sin store udstrækning fra nord til syd spænder kontinentet over samtlige klimazoner: polarklima i det nordlige Canada, Alaska og Grønland, tempereret i størstedelen af Canada og USA, subtropisk i Mexico og tropisk i Florida, Caribien og det sydligste Mexico. Læs mere om klimaet i Nordamerika.

Geologi

Det nordamerikanske kontinents ældste stabile kerne (kraton) udgøres af et stort prækambrisk-kambrisk kontinent, Laurentia, hvor grundfjeldet i dag er blottet i Det Canadiske Skjold og i Grønland, mens det i de indre dele (Interior Platform) dækkes af yngre aflejringer og bassiner. Læs mere om Nordamerika (Geologi).

Plantevækst

Længst mod nord findes arktisk tundra, og syd for denne et bredt borealt nåleskovsbælte, der minder om den tilsvarende zone i Europa og Sibirien. Her dominerer arter af gran, ædelgran og lærk, og store områder er dækket af kær og moser. Læs mere om plantevækst i Nordamerika.

Dyreliv

Mod nord, i Canada og Alaska, findes mange cirkumpolare dyrearter, der således også kendes fra Europa og Sibirien, fx isbjørn, brun bjørn, ulv, jærv, elg samt rensdyr og kronhjort, der i Nordamerika kaldes hhv. caribou og wapiti. Læs mere om Nordamerikas dyreliv.

Sprog

I USA og Canada er engelsk dominerende, mens spansk er hovedsproget i Mexico og dele af Vestindien. Læs mere om sprog i Nordamerika.

Forhistorie

En datering af menneskelig tilstedeværelse i Nordamerika har ikke kunnet fastslås nøjagtigt. Den almindeligste antagelse er, at asiatiske folkeslag i tidsrummet mellem 30.000 og 10.000 år f.Kr. drog fra Sibirien over Beringsstrædet... Læs mere om Nordamerikas forhistorie.

Historie

De første europæere, der kom til Nordamerika, var nordboere. SV-Grønland blev i 900-t. koloniseret fra Island, og fra Grønland kom Leif den Lykkelige omkring år 1000 med en ekspedition til det nuværende Canadas østlige kyst og anlagde en kortvarig bosættelse, Vinland; rester af en sådan bosættelse er fundet ved L'Anse-aux-Meadows på nordspidsen af Newfoundland. Læs mere om Nordamerikas historie.