Boston Tea Party. Episoden i Bostons havn kan nærmest sammenlignes med vore dages politiske happenings. De britiske myndigheders svar var at lukke havnen og indskrænke Massachusetts' selvstyre. Den opsparede vrede, som aktionen var udtryk for, lod sig imidlertid ikke dæmpe, og allerede i april 1775 kom det til væbnede sammenstød mellem amerikanske og britiske tropper ved Lexington og Concord nær Boston. Farvelagt litografi fra 1846.
Boston Tea Party, (teselskabet i Boston), protestaktion, som medvirkede til at udløse Den Amerikanske Revolution.
Efter en række ydmygende nederlag i forsøget på at påligne de nordamerikanske kolonier skat forsøgte det britiske parlament at lægge importafgift på den te, som fragtedes til Boston på britiske skibe.
Modstanden mod de nye toldbestemmelser koordineredes af Samuel Adams, som ved midnat den 16.12. 1773 sendte en gruppe kolonister forklædt som mohawkindianere om bord på tre britiske skibe. Tekasserne blev smidt i vandet, og briterne blev latterliggjort.
Parlamentet betragtede herefter Boston som hovedsæde for modstanden og søgte derfor at isolere byen og Massachusetts ved en række indskrænkninger af koloniens selvstyre. Konflikten optrappedes, indtil den kulminerede med Uafhængighedserklæringen 1776.
Læs også om Den Amerikanske Revolution.
Viser 1-1 af 1
Det ville nok være rimeligt under dette emne at nævne, at hændelsen, og dens navn, har givet inspiration til adskillige skatte - og afgiftsrelaterede bevægelser og hændelser i USA. Et eksempel fra dette århundrede er: "Tea Party movement". Navnet, " The Boston Tea Party", fik hændelsen i øvrigt først et halvt århundrede efter, den var foregået.
Viser 1-1 af 1
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Boston Tea Party. Episoden i Bostons havn kan nærmest sammenlignes med vore dages politiske happenings. De britiske myndigheders svar var at lukke havnen og indskrænke Massachusetts' selvstyre. Den opsparede vrede, som aktionen var udtryk for, lod sig imidlertid ikke dæmpe, og allerede i april 1775 kom det til væbnede sammenstød mellem amerikanske og britiske tropper ved Lexington og Concord nær Boston. Farvelagt litografi fra 1846.
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki