Pony Express, postforbindelse fra St. Joseph i Missouri til Sacramento i Californien, etableret 1860 af firmaet Russell, Majors and Waddell Freight Co. For op til 5 dollar pr. ounce (ca. 28 g) fragtedes breve af ryttere som bl.a. Buffalo Bill på kun 8-10 døgn de knap 3000 km gennem al slags terræn. Allerede 1861 blev selskabet dog svækket, da Western Union åbnede en telegrafforbindelse.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki