| Læs også |
|---|
| • Martin
Luther King • Vietnamkrigen • Cubakrisen Det er de mest læste artikler i emnet USA efter 1945 |
| Til forsiden |
Occupy Wall Street, OWS, en række demonstrationer indledt af den canadiske aktivistgruppering Adbusters og bl.a. inspireret af Det Arabiske Forår i Mellemøsten; Occupy Wall Street er endvidere betegnelse for protestbevægelsen af samme navn.
Demonstrationerne, der begyndte den 17.9.2011, centrerede sig om Zuccotti Park på Wall Street i New York, og rettede sig især imod hvad man betragtede som finansverdenens grådighed, økonomisk ulighed og erhvervslivets politiske magt. OWS' krav er vage og stikker i mange retninger, men en fællesnævner er vrede over den voksende sociale ulighed i Vesten generelt og USA i særdeleshed.
Vreden opsummeres i sloganet "We are the 99%" ('Vi er de 99%'),
der henviser til uligheden mellem de rigeste 1% af befolkningen,
som iflg. aktivisterne er blevet tilgodeset af den økonomiske
politik og af omfattende skattelettelser, og de øvrige 99%, der i
højere grad er blevet ofre for finanskrisen.
Bevægelsen er af nogle blevet betragtet som en venstreorienteret
udgave af
Tea Party-bevægelsen, men hvor sidstnævnte reelt fungerer som
en mobilisering af de mest konservative dele af
Det Republikanske Partis græsrødder, har OWS ingen
partiforbindelser og repræsenterer ikke særlige
samfundsgrupper.
Fra midten af oktober 2011 spredte bevægelsen sig globalt, og der
har været lignende "Occupy"-manifestationer i en lang række byer
over hele verden, bl.a. i Danmark ("Occupy Copenhagen").
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki