Tea party-bevægelsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Læs også
• Martin Luther King
• Vietnamkrigen
• Cubakrisen

Det er de mest læste artikler i emnet USA efter 1945
Til forsiden

Tea party-bevægelsen, (efter Boston Tea Party), folkelig, konservativ protestbevægelse i USA. Bevægelsen startede i foråret 2009 som en protest mod øget beskatning samt mod den amerikanske regerings indsats for at støtte bankerne under finanskrisen. Snart kom en række konservative enkeltsager på programmet: protest mod præsident Obamas sundhedsreform, imod abort, støtte til frihed til at bære våben, samt protester imod hvad bevægelsens tilhængere betragter som centralregeringens og Obamas forsøg på at indføre socialisme i USA.

Bevægelsen, som er blevet kraftigt eksponeret i medierne, har ingen enkelt leder, men flere skikkelser på højrefløjen, fx kongresmedlemmet Michele Bachmann, Sarah Palin, senatoren Jim DeMint og flere kommentatorer på tv-kanalen Fox News, bl.a. Glenn Beck, har ved flere lejligheder fremstået som talspersoner.

Bevægelsen er mestendels lokalt organiseret; den forsøger på at fremstå som et ægte, folkeligt alternativ til det etablerede politiske system. Imidlertid har det vist sig, at flere indflydelsesrige forretningsfolk har støttet bevægelsen med omfattende donationer, og der er blevet stillet spørgsmål ved bevægelsens uafhængighed.

Tea Party-bevægelsen har en løs forbindelse til Det Republikanske Parti, som på flere punkter er blevet radikaliseret af bevægelsen. Ved midtvejsvalget i november 2010 blev flere republikanske kandidater, der fik opbakning af bevægelsen, indvalgt i Kongressen, men adskillige af bevægelsens profiler tabte i deres forsøg på at blive valgt.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
20/10/2011
Oprindelig forfatter
Redaktionen
13/01/2010

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki