Staten Island, ø i New York Citys havneområde og det sydligste af de fem administrative distrikter, som fra 1898 har udgjort byens cityområde; 155 km2, 470.000 indb. (2012). Øen, der ved broer er forbundet med nabostaten New Jersey og med Brooklyn via Verrazano Narrows Bridge (1964), har bevaret et landligt præg, skønt boligområderne og befolkningen er mere end fordoblet siden 1960'erne. Til seværdighederne hører kulturcentret Sailor's Snug Harbor og frilandsmuseet Historic Richmond Town.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki