János 1. Szapolyai, János Zápolya, 2.2.1487-22.7.1540, konge af Ungarn fra 1526.
I 1505 valgtes János Szapolyai til vojvod (fyrste) af Transsylvanien. Han nåede ikke frem til slagmarken ved Mohács 1526, hvor Ungarn led et afgørende nederlag til osmannerne, og kong Ludvig 2. blev dræbt.
Szapolyai blev herefter valgt til konge af Ungarn. Imidlertid krævede Ferdinand 1. af huset Habsburg også tronen; Szapolyai søgte støtte hos osmannersultanen Süleyman 1., der indsatte ham som konge i størsteparten af Ungarn.
I 1538 sluttedes en overenskomst mellem Szapolyai og Ferdinand, hvorefter Ungarn blev delt mellem dem.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki