Accra

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Accra, hovedstad og største by i Ghana, Vestafrika; 1,9 mio. indb. (1999). Byen ligger i et fladt kystområde ved Guineabugten, hvor klimaet er forholdsvis tørt. Europæiske handelskompagnier byggede allerede i 1600-t. forter her, bl.a. det danske Christiansborg, opført af Vestindisk-guineisk Kompagni.

Accra er Ghanas økonomiske centrum og en internationalt orienteret handelsby, men den mangler et egentligt citykvarter. Forbrugsvarer købes på markedspladser, der ligger spredt i boligkvartererne, og handelen varetages overvejende af kvinder.

Bosætningsmønsteret, der tidligere fulgte etniske skillelinjer, er i opbrud og følger i højere grad en social deling. De fattigste kvarterer ligger i midten af byen, og nye forstæder skyder op med stor hastighed 20-25 km fra byen, med store trafikproblemer til følge. Den voldsomme tilflytning fra landområderne har desuden skabt store sociale problemer, og i 2001 opstod der i en længere periode vandmangel.

Uden for byen ligger universitetsområdet Legon og 30 km mod øst industriområdet omkring den moderne havneby Tema.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
28/01/2009
Oprindelig forfatter
HJep
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki