Akarnanien

Akarnanien, bjergrigt landskab i det centrale Grækenland. Akarnanerne talte en nordvestgræsk dialekt og var fortrinsvis agerbrugere, der dyrkede den frugtbare floddal vest for Aheloos. Egentlige bystater opstod først i 400-t. f.Kr. Den største var Stratos, som også blev hovedsædet for den forbundsstat, som akarnanerne dannede allerede i 400-t. Akarnanerne støttede Athen under Den Peloponnesiske Krig, blev i 375 medlem af Det Andet Attiske Søforbund og kæmpede i 338 sammen med athenerne i slaget ved Chaironeia. Herefter kom Akarnanien under makedonernes indflydelse. I 314 blev store dele af landbefolkningen flyttet til byerne Stratos, Oiniadai og Agrinion. I 200-t. f.Kr. blev landskabet kastebold mellem kongeriget Epeiros og Det Aitoliske Forbund. Det Akarnanske Forbund fik lov til at bestå under romernes herredømme og blev først opløst på Augustus' tid.