Makedonien (Den politiske historie)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Det første vidnesbyrd om Makedoniens politiske historie er Herodots beretning om, hvorledes Amyntas 1. (ca. 513-497 f.Kr.) måtte anerkende Dareios 1.s overhøjhed og styre Makedonien som en lydstat under perserkongen. Makedonerne genvandt deres selvstændighed efter Xerxes' nederlag i Perserkrigen, men landet hærgedes fortsat af invasioner fra illyriske, paioniske og thrakiske stammer i nord, og det var samtidig kastebold i kampene mellem de græske stormagter: i 400-t. f.Kr. mellem Athen og Sparta, i 300-t. f.Kr. mellem Sparta, Theben og Det Chalkidiske Forbund under Olynthos.

Makedoniens fremvækst til stormagt i 300-t. f.Kr. er skildret i artiklerne om Filip 2. og Alexander 3. den Store. Alexander den Store blev den sidste Argeade på Makedoniens trone. Hans evnesvage bror, Filip 3. (d. 317 f.Kr.), og hans mindreårige søn Alexander 4. (d. 310 f.Kr.) blev begge likvideret uden nogensinde at have været konger af andet end navn.

Under magtkampen mellem Alexander den Stores generaler efter hans død blev Makedonien udskilt som et selvstændigt kongerige, der dog tillige dominerede hele Hellas. Den første hellenistiske konge over Makedonien var Kassandros (315-297 f.Kr.), søn af Antipatros, Alexanders vicekonge i Makedonien 334-319 f.Kr. De følgende konger var efterkommere af Antigonos 1. og kaldtes følgelig for Antigoniderne. De betydeligste var Demetrios Poliorketes (konge 294-288 f.Kr.), Antigonos 2. Gonatas (konge 276-239 f.Kr.), Filip 5. (konge 221-179 f.Kr.) og Perseus (konge 179-168 f.Kr.).

Makedonien fastholdt sin magtposition i Hellas dels ved at udnytte opsplittelsen i bystater, dels ved at placere makedonske garnisoner i strategisk vigtige byer. Makedonernes politik over for hellenerne byggede især på den kroniske rivalisering mellem Det Achaiske Forbund og Det Aitoliske Forbund, og de makedonske garnisoner i Demetrias, Chalkis og Korinth fik Filip 5. til at kalde disse tre byer for "Hellas' lænker".

Fra slutningen af 200-t. f.Kr. stødte makedonerne sammen med romerne først i Hellas, siden i selve Makedonien. Filip 5.s alliance med Hannibal i 215 f.Kr. førte til Første Makedonske Krig, der ti år senere sluttede resultatløst for begge parter med Freden i Foinike. Filips aggressive udenrigspolitik gav stødet til Anden Makedonske Krig 200-197 f.Kr. For første gang blev en stor romersk hær sendt til Hellas, og i Slaget ved Kynoskefalai i 197 f.Kr. blev Filip 5.s falanks afgørende slået af Flamininus' legioner, og Makedonien blev frataget alle erobringer siden Freden i Foinike. Kong Perseus' forsøg på at genskabe Makedoniens stormagtsstilling førte til Tredje Makedonske Krig 171-168 f.Kr., hvori makedonerne igen led nederlag, denne gang til Aemilius Paullus' hær i Slaget ved Pydna i 168 f.Kr. Ved freden blev kongeriget Makedonien opdelt i kantoner, og Perseus ført til Rom som krigsfange. 20 år efter lykkedes det tronprætendenten Andriskos at få magten i Makedonien ved at udgive sig for Perseus' søn Filip. Hans magtovertagelse udløste Fjerde Makedonske Krig 149-148 f.Kr., som afsluttedes med, at romerne under Metellus besejrede makedonerne i endnu et slag ved Pydna. Ved freden blev Makedonien gjort til romersk provins.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelig forfatter
MHH
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki