keltere - kunst

© Nationalmuseet, København

Ikke alle steder, hvor der levede keltere, opstod der en egentlig keltisk kunst. Det var bl.a. tilfældet i Anatolien, som var beboet af keltiberere og galatere. Omvendt har man fundet keltisk kunst i områder, der ikke var beboet af keltere, fx Danmark. Dette mandshoved fra en af Dejbjergvognene, der blev ofret i en mose ved Ringkøbing omkring Kristi fødsel, er utvivlsomt skabt af en keltisk kunstner.

Keltisk kunst, der især ses på arbejder i guld, bronze og jern, på smykker, beholdere og våben, bevarede en bemærkelsesværdig ensartet udtryksform igennem århundreder.

Den opstod omkring 500 f.Kr. nord for Alperne. De bedste stykker fra 400-t. f.Kr. stammer fra Rhinen-Mosel-området med tæt forbindelse til Norditalien. Under indflydelse fra græsk og etruskisk kunst omformedes klassiske planteornamenter som palmetter og lotusformer til en livfuld ornamentik med spiralkrøller, hvirvler og kommalignende motiver i komplekse geometriske mønstre. Ofte synes ansigter at gemme sig i ornamenterne. Man omformede fantasidyr med ophav i Middelhavsområdets orientaliserende stil. Omkring 300 f.Kr. blev udtryksformen endnu mere levende med en dybere reliefvirkning og mere plastisk udformning med hvirvler, bygget op omkring forhøjninger og knopper. Denne plastiske stil videreudvikledes i en særlig udgave på De Britiske Øer.

Efter de keltiske folks militære nederlag og etableringen af det romerske herredømme fortsatte keltisk kunst med særlig styrke i Irland og Skotland, beriget med fletværksmotiver fra den senromerske kunst, hvorved en særlig angloirsk stil opstod; den kom til udtryk på bl.a. irske stenkors og i udsmykningen af håndskrifter (se Irland - billedkunst og arkitektur).

Visse påvirkninger fra keltisk kunst kan spores i den sene jernalders og vikingetidens stilarter i Norden. Langt op i middelalderen kan et særligt keltisk stilpræg genkendes i Irland; i dag er det især her, at keltisk stil har fået en renæssance i smykkekunsten.