Chen Shui-bian

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Læs også
• Lee Teng-hui
• Taiwan (Historie)
• Guomindang

Fundet ved søgning på Chen Shui-bian
Til forsiden

Chen Shui-bian deltager i en demonstration i Taipei 26.3.2005 mod Beijings nyligt vedtagede antiselvstændighedslov. På banneret står Demokrati, Fred, Beskyt Taiwan.

Taiwan

Chen Shui-bian, f. 18.2.1950, taiwanesisk politiker; Taiwans præsident 2000-08. I 1980, da den taiwanesiske demokratiske bevægelse var begyndt at tage form, fungerede Chen som forsvarer for en af lederne i en protestbevægelse mod Taiwans autoritære etpartiregime, og derefter gik han ind i politik. I 1985 blev han anklaget for bagvaskelse af et højtstående medlem af regeringspartiet Guomindang og idømt otte måneders fængsel. Efter fængselsopholdet sluttede Chen sig til det nystiftede Democratic Progressive Party, DPP, og han opnåede valg til Taiwans lovgivende forsamling i 1989. 1994-98 sad Chen på den særdeles indflydelsesrige post som borgmester for Taipei og vandt ry som en effektiv reformator. I marts 2000 kronedes hans politiske løbebane med sejr i præsidentvalget, hvor han med blot 39% af stemmerne kunne drage fordel af, at det traditionelle regeringsparti Guomindangs stemmer blev splittet mellem to kandidater. Chen er den første præsident på Taiwan, som ikke er udgået af Guomindang. Efter valget til præsidentposten har Chen nedtonet DPPs krav om et både reelt og formelt selvstændigt Taiwan, som er løsrevet fra Kina, og han anlagde en forsonlig og forsigtig kurs over for dette land. Chen blev genvalgt som Taiwans præsident i 2004 med et flertal på blot 30.000 stemmer. Det lykkedes dog ikke for Chen og hans allierede at få et lignende flertal i parlamentet, hvilket begrænsede hans politiske råderum. Chens familie blev i 2006 ramt af en række korruptionsskandaler, og DPP tabte både parlaments- og præsidentvalget i 2008, hvor Chen iflg. forfatningen ikke kunne stille op.

I slutningen af 2008 blev han fængslet, og i september 2009 blev han idømt fængsel for livstid for korruption. Også flere familiemedlemmer og tidligere rådgivere fik lange fængselsstraffe.


Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Chen Shui-bian deltager i en demonstration i Taipei 26.3.2005 mod Beijings nyligt vedtagede antiselvstændighedslov. På banneret står Demokrati, Fred, Beskyt Taiwan.

Viser 1 af 1 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
11/09/2009
Oprindelig forfatter
SClau
29/01/2009
Nyhedsbrev

© Gyldendal 2009-2012 - Powered by MindTouch Deki