Goh Chok Tong, f. 20.5.1941, singaporeansk politiker, premierminister 1990-2004; han efterfulgte Lee Kuan-yew. Goh blev rekrutteret af Lee i 1976 for at træde ind som en af Singapores anden generation af ledere. Han voksede op i en lille by på Singapores sydkyst og tog kandidateksamen i økonomi ved Williams College, USA. Under Goh vandt People's Action Party, PAP, parlamentsvalget i 1991 og fik med 61% af stemmerne 77 ud af 81 mandater. Goh blev i 1992 generalsekretær for partiet.
Han trådte tilbage som regeringsleder i 2004, men fortsatte som medlem af regeringen og som rådgiver for den nye premierminister Lee Hsien Loong.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki