Nam Bô

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Nam Bô, tidl. Cochinkina, den sydlige del af Vietnam. Området præges af Mekongfloden og dens store delta og er en frugtbar og tætbefolket region. Det østlige Nam Bô gennemskæres af to floder; den ene, Saigonfloden, går gennem Ho Chi Minh City, landets største by, og munder ud ved den store havn i Vung Tau. Landbruget er præget af salgsafgrøder som gummi, kaffe, te, kokos, peber, sukker og tobak. Produktionen har været stærkt stigende i 1990'ernes friere økonomiske klima. Det er landets rigeste region med stor landbrugsproduktion og vækst i industri og serviceerhverv i og omkring Ho Chi Minh City.

Det vestlige Nam Bô er et udpræget risdyrkningsområde. Pga. Mekongs skiftende vandføring foregår dyrkningen her knap så intensivt som andre steder i Vietnam. Alligevel dyrkes næsten halvdelen af Vietnams fødevarer her foruden årlig ca. 3 mio. t ris til eksport. Ferskvandsfiskeri og fiskefarme har stor betydning, bl.a. har der været voldsom vækst i rejedambrug, hvilket har medført en del miljøproblemer. Can Tho er regionens centrum med bl.a. et kendt landbrugsuniversitet.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
23/11/2013
Oprindelig forfatter
INoerl
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki