estlandssvenskere, svensktalende befolkning, der fra 1200-t. indvandrede fra det svenske fastland og Nyland til Estlands nordvestlige øer og kystområder mellem Tallinn og Haapsalu. I 1781 blev 1200 estlandssvenskere tvangsforflyttet til Ukraine, hvor de grundlagde Gammalsvenskby. Endnu i 1937 fandtes der ca. 8000 estlandssvenskere. De fleste flygtede i 1944 til Sverige; da Estland i 1991 atter blev selvstændigt, levede nogle få hundrede svensktalende i isolerede områder.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki