Utrechtunionen, sammenslutning 23.1.1579 af de syv nordlige, protestantiske provinser i Nederlandene.
Utrechtunionen, der bl.a. indebar militært samarbejde rettet mod Spanien, var en reaktion på de sydlige provinsers prospanske holdning (se Arrasunionen) og på den religiøse tolerance, der var formuleret i Pacifikationen i Gent 1576.
De enkelte provinser i unionen kunne handle selvstændigt i indre anliggender, mens der krævedes enstemmighed i spørgsmål vedrørende udenrigspolitik og beskatning. Unionen styrkede desuden provinsstatholdernes magt og calvinisternes stilling, især i provinserne Holland og Zeeland.
Med unionerne i Arras og Utrecht skete der en politisk-religiøs opdeling af Nederlandene, der stort set svarer til det nuværende Belgien-Luxembourg og Holland; se også Nederlandene.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki