Danmark-ekspeditionen

© Dette billede må du ...

Danmarks-Ekspeditionen 1906-08. Kgl. platte. Den er udført af kunstneren Harald Moltke. I samme serie findes yerligere tre platter, der som motiver hhv. har to hundeslæder på vej nordover, Hendrik i kajak og mindevarden ved Danmarks Havn for de tre omkomne på ekspeditionen. Den viste platte er kun fremstillet i fem eksemplarer og derfor yderst sjælden. De andre tre i ca. 350 stk. Foto: Hans Christophersen.

Danmark-ekspeditionen, dansk skibsekspedition til Grønlands nordøstkyst 1906-08 under ledelse af polarforskeren og forfatteren Ludvig Mylius-Erichsen.

Ekspeditionen forlod København med skibet Danmark den 24. juni 1906 og nåede Danmarkshavn på 76°46' n.br. den 17. august 1906. Her var skibet gennem de følgende to år base for ekspeditionens 28 mand, hvoraf de tre var vestgrønlandske slædekuske.

Hovedopgaven var at kortlægge den endnu helt ukendte nordøstlige kyst af Grønland. Endvidere skulle der foretages geologiske, botaniske, zoologiske, meteorologiske, oceanografiske og arkæologiske studier.

Trods flere af deltagerne næppe var de bedst kvalificerede inden for deres respektive fagområder opnåedes gode resultater. I foråret 1907 nåede et slædehold bestående af kartografen Johan Peter Koch, kunstmaleren Aage Bertelsen og grønlænderen Tobias Gabrielsen det punkt på Grønlands nordkyst (Kap Bridgman), som amerikaneren R.E. Peary havde nået vestfra syv år tidligere, og dermed var hele den grønlandske kyst omsider kortlagt. Også inden for de øvrige discipliner samledes en meget stor mængde data og materiale, der gennem de følgende år udmøntedes i en lang række videnskabelige publikationer. En af deltagerne var den tyske fysiker og meteorolog Alfred Wegener, der senere opnåede stor berømmelse.

Ekspeditionen blev dog også ramt af ulykker. I foråret 1907 udforskede Mylius-Erichsen, kartografen N.P. Høeg Hagen og grønlænderen Jørgen Brønlund Danmark Fjord i den tro, at der var tale om Independence Fjord. Efter denne tidrøvende fejltagelse kortlagde de dog også selve Independence Fjord og konstaterede derved, at Peary Land ikke, som hævdet af Peary, var en ø, men derimod en fast del af selve Grønland. Denne viden blev dog først kendt et par år efter ekspeditionens hjemkomst, da andre fandt deres deponerede vardeberetninger. 

I modsætning til Kochs slædehold udsatte Mylius-Erichsens slædehold deres tilbagerejse så længe, at man ikke kunne nå de 1.500 km tilbage til skibet, mens det endnu var slædeføre. De måtte derfor ufrivilligt "oversomre"  i Danmark Fjord uden at have det nødvendige udstyr hertil - ikke mindst hvad angår brændstof til madlavning og det rigtige fodtøj.

Da det omsider i september atter blev muligt at køre slæde, var deres forsyninger nærmest opbrugt, og de var da så afkræftede, at både Mylius-Erichsen og Høeg Hagen under hjemrejsen døde ved Nioghalvfjerdsfjorden, hvorefter Brønlund slæbte sig få kilometer videre frem til et depot på Lambert Land, hvor også han døde ca. 1. november.

Kun Brønlunds lig blev fundet næste forår og hos ham hans dagbog samt ikke mindst Høeg Hagens værdifulde kortskitser. Brønlunds fragmentariske dagbog var affattet på grønlandsk og viste sig kun at indeholde sparsomme og mangelfulde oplysninger om de tre mænds skæbne i månederne forud. Danmark kom hjem til København 23. august 1908, hvor de tilbagevendende fik en velfortjent velkomst. 

Brønlunds eneste dagbogsside på dansk er prentet på mindestenen for ekspeditionen ved Langelinjes lystbådehavn. Ud over den populære hovedberetning om ekspeditionen af Achton Friis (1909 og 2005) må især fremhæves Ole Ventegodt: Den sidste Brik (1997), Vagn Lundbye: Omkom 79'fjorden (2006) og Chr. Bendix Thostrup: Med 3. styrmand på Danmark-Ekspeditionen (2007).