Oulanka Nationalpark

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Oulanka Nationalpark, naturområde i højlandet Koillismaa (sv. Nordöstra Österbotten) i kommunerne Kuusamo og Salla i det nordøstlige Finland grænsende op til Paanajärvi Nationalpark (grundlagt 1992) i Rusland; 270 km2. Elvene Oulankajoki og Kitkajoki har skåret sig dybt ned i den stedvis kalkholdige undergrund, som er præget af forkastninger og stor geologisk variation. Mange af dalene er snævre med stejle sider og kraftige vandfald som Kuitaköngäs og Pikku-Köngäs. Uberørt skov fra omkring 1900 dækker størstedelen af parken, der er grundlagt i 1956 og udvidet i hhv. 1982 og 1989; i den nordlige del er der ufremkommelige moseområder. På en biologisk station følges forureningens indflydelse på jordbunden, planter og dyr. Hølader, rengærder og rester af skovhuggerhytter vidner om tidligere tiders aktiviteter. Nationalparken gennemskæres af vandrestien Karhunkierros (Bjørnerunden).

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
04/05/2009
Fennoscandia
09/04/2009
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
Lind
Oprindelig forfatter
Uno
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki