Indien (Etnografi)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Det indiske subkontinent har gennem årtusinder set indvandringer af forskellige folkeslag, der med tiden er smeltet sammen. Indien blev først samlet med den britiske kolonisering, og den indiske stat har gjort en ihærdig indsats for at opdyrke en fælles indisk identitet. Men det indiske samfund er stadig meget delt, dels gennem sprog og religion (se disse afsnit), dels gennem kastesystemet.

Kastesystemet

Hinduismen har været en samlende kraft for landet, men dens forbindelse med kastesystemet har også lagt grobunden for en opdeling af folk. Systemet har eksisteret i mere end 2000 år og har bredt sig til andre af landets trossamfund.

Der findes to former for kaster, varna og jati. Varna refererer til det gamle firedelte hinduistiske hierarki: præster (brahmaner); krigere; agerbrugere, handlende og håndværkere; samt slaver og tjenestefolk. Jati er de lokale grupper, mennesker identificerer sig og lever sammen med. Der findes mere end 3000 af denne slags kaster. I omfang spænder de fra et par hundrede medlemmer til flere millioner. Kastetilhørsforhold har betydning for hele et menneskes livssituation, hvad enten det drejer sig om giftermål, arbejde, levevis, omgangskreds, kost eller status. Et medlem af en høj kaste skal fx være vegetar og må ikke ernære sig ved fysisk arbejde.

De kasteløse (de urørlige eller daliterne) befinder sig uden for varna-modellen og dermed lavest i kastehierarkiet. De har dårligere job, lavere indkomst og lavere status i det indiske samfund; mange af disse grupper er registrerede som Scheduled Castes, og som sådanne nyder de forskellige privilegier i form af specielt reserverede pladser ved de højere læreanstalter, i politiske organer og i job i den offentlige sektor. De udgør ca. 16% (1991) af befolkningen. Deres levevis er oftest forskellig fra kasternes; mange spiser fx kød.

Der er bevægelse imellem kasterne. Dette sker, ved at personer fra én kaste etablerer forbindelser med højere rangerende kaster, efterligner deres levevis og får andre til at gøre det urene arbejde. Denne proces kaldes sanskritisering.

I storbyerne, hvor kastereglerne ikke følges så slavisk som på landet, er der sket en opblødning af systemet. Der foregår giftermål på tværs af kaster, om end det stadig er undtagelsen. Tidligere var kaste oftest forbundet med bestemte typer af job. Selvom der i dag er mange kaste-neutrale job (fx i administrationen), hvor lavere kaster er repræsenteret, dominerer de højere kaster stadig de højeste positioner. Økonomi har imidlertid fået en større indflydelse på status. Se også kaste.

Stammefolk

En tredje gruppe helt uden for kastesystemet er Indiens stammefolk eller oprindelige folk. En stor del af disse tilhører, hvad der rent administrativt betegnes som Scheduled Tribes; disse udgør ca. 8% (1991) af befolkningen. En mere neutral betegnelse er adivasi (sanskrit 'de første beboere'). Disse folk er meget forskellige i udseende, sprog og levevis. De fleste bor i et bælte fra de sydlige dele af Gujarat og Rajasthan samt det nordlige Maharashtra over Madhya Pradesh og det nordlige Andhra Pradesh samt Orissa, hvor de udgør betydelige mindretal, til de nordøstlige delstater, Nagaland, Mizoram mfl., hvor de er i majoritet. I disse områder bor de oftest i og omkring skovene, hvis resurser de lever af.

Flere grupper er uddøende med mindre end 100 medlemmer; en af de mindste er öngegruppen (onge) på Andamanerne med ca. 20 medlemmer. Men der findes også folk som bhil, gond og santalere med mere end 5 mio. medlemmer hver. Mens visse af grupperne stadig ernærer sig som jægere og samlere, lever andre af svedjebrug eller som almindelige bønder og landarbejdere. Enkelte grupper er nomader. Da en del efterhånden er blevet presset væk fra deres jorder og skove, er sæsonarbejde i byerne blevet en livsnødvendighed for mange. På trods af dette har de bevaret meget af deres kulturelle særpræg.

Ligesom for Scheduled Castes er der en reservationspolitik, der tilgodeser stammefolk. Desuden får områder domineret af disse folk tildelt ekstra resurser. Dette forhold har imidlertid ikke ændret deres placering i bunden af det indiske samfund.

Stammefolkenes samfund er generelt mere egalitære end andre indiske folks. Kvindernes stilling er bedre, og det er normalt med brudepris og ikke medgift som hos kaste-hinduerne. Mens nogle grupper langsomt er ved at overtage hinduernes religion og traditioner, kæmper andre for at bevare deres særlige identitet.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
14/05/2009
Ekspert
stilnor
Oprindelig forfatter
JOHaa
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki