Filosofisk antropologi søger at bestemme menneskets væsentlige træk: dét, som adskiller mennesket fra alt andet værende. Et klassisk eksempel herpå er Aristoteles' definition af mennesket som et fornuftigt dyr.
I snævrere betydning betegner filosofisk antropologi en retning i 1900-t.s filosofi, der betragter antropologi som den grundlæggende filosofiske disciplin. Retningen kan føres tilbage til Max Scheler og dennes skrift Die Stellung des Menschen im Kosmos, som udkom i 1928; senere repræsentanter er bl.a. Arnold Gehlen og Helmuth Plessner. Disse filosoffer betoner menneskets særstilling i Universet: det er såvel et ånds- som et naturvæsen, der ved sine handlinger og sin åndelige formåen er i stand til at kompensere for sine biologiske mangler. Denne retning udgør en art syntese af eksistensfilosofi, etik og biologi, og den viderefører dermed en tendens, som var fremherskende i romantikken.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki