enkebrænding

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

enkebrænding, den indiske skik, at en enke bliver levende brændt sammen med sin afdøde mand på dennes ligbål, også kendt under betegnelsen sati (sanskrit 'ærbar hustru') eller den afledte engelske form suttee. Der findes vidnesbyrd om enkebrænding tilbage til midten af det første årtusinde f.Kr. Skikken er ofte blevet forstået som en offerhandling, hvorved enken sonede sine egne og afdødes synder og sikrede, at hun og manden sammen ville opnå evig lyksalighed efter døden. Der er dog eksempler på, at slægtninge har tvunget enken i døden for at undgå forsørgerpligt eller for at tilegne sig hendes arv. Skikkens udbredelse var stort set begrænset til samfundets elite, og selv her forekom den kun sjældent. Det britiske kolonistyre forbød enkebrænding i 1829. Der forekommer dog stadig enkelte tilfælde.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Oprindelig forfatter
PPede
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki