kulturøkologi, analytisk felt med fokus på samspillet mellem kultur og de menneskelige samfunds naturlige omgivelser. Kulturøkologien blev formuleret i 1930'erne af bl.a. den amerikanske antropolog Julian Steward (1902-72), der så kulturer som enheder, der forholder sig til de miljømæssige omgivelser. I 1970'erne udvikledes bl.a. af Roy A. Rappaport (1926-97) en ny systemorienteret økologi med begreber som niche, bæredygtighed, tilpasning og reguleringsmekanisme. Teorien blev kritiseret for at tillægge den menneskelige kultur en iboende og automatisk justeringsmekanisme. Nyere økologiske analyser anlagde et langt tidsperspektiv og interesserede sig bl.a. for beslutningsprocesser. Disse analyser blev til gengæld kritiseret for at opretholde en uhensigtsmæssig skelnen mellem natur og kultur. Se også økologi.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki