lerjord, efter Den Danske Jordklassificering jordtype med 15-25% ler. Sandede lerjorde har mellem 10% og 15% ler, mens svære lerjorde har over 25%. Sandede lerjorde og lerjorde er almindelige i det danske morænelandskab, mens svære og meget svære lerjorde fx findes i marsken, og vandaflejret ler i dødislandskaber. Lerjorde har, afhængigt af lerets sammensætning, forskellig evne til at fastholde (adsorbere) positivt ladede ioner (såkaldt CEC-værdi), forskellig klæbeevne, kvældbarhed og aggregatstabilitet. Ler forstærker en jords struktur og øger dens vandholdende evne, men besværliggør dens bearbejdning. Danske lerjorde præges af de lagdelte 2:1-lermineraler, især illit, se jordbund (forvitring).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki