Jorden

© NASA

Jorden med sin måne fotograferet 1992 af Galileo-sonden i en afstand af 6,2 mio. km. Nederst under skydækket skimtes Antarktis.

Jorden, (lat. Tellus), den tredjeinderste planet i Solsystemet, dannet samtidig med de øvrige planeter for ca. 4,6 mia. år siden. I denne artikel beskrives Jorden hovedsagelig ud fra et astronomisk, geologisk og naturgeografisk synspunkt. Andre artikler, der behandler Jorden, er atmosfæren, hav, jordskælv, liv, pladetektonik og Solsystemet.

Jorden er enestående ved at være det eneste kendte sted i Solsystemet og i øvrigt resten af Universet, hvor der findes liv. Jordens liv er betinget af en kombination af heldige omstændigheder: Jordklodens opbygning og størrelse, afstanden til Solsystemets varmekilde, Solen, og placeringen mellem systemets to største tyngdefelter, Solens og Jupiters.

Jordens opbygning og størrelse gør, at dens øvre del opfører sig som en stiv skorpe, lithosfæren, der bevæger sig oven på et blødere lag, asthenosfæren, i den øverste del af kappen. Disse såkaldte pladetektoniske bevægelser holdes i gang af konvektionsstrømme i kappen, som bl.a. skyldes varmeafgivelsen fra Jordens kerne og varme udviklet ved nedbrydning af kappens indhold af radioaktive grundstoffer, især uran, thorium og kalium. Jorden er således en geologisk aktiv planet i modsætning til naboplaneterne, Venus og Mars, samt Månen, hvor de geologiske processer er ophørt.

Jorden adskiller sig også fra de andre planeter ved at have overfladevand, hydrosfæren. Tilstedeværelse af frit vand skyldes, at Jordens tyngdefelt er så kraftigt, at det kan tilbageholde det vand, der er frigivet ved indre processer eller tilført af kometer og asteroidemateriale, og at Jorden ligger så langt fra Solen, at vandet ikke fordamper. Jorden har også kunnet fastholde en atmosfære, hvis drivhuseffekt bevirker, at overfladetemperaturen er den, vi kender. Uden atmosfæren ville Jordens gennemsnitstemperatur være −35 °C, og den ville være dækket af is.