Pilion, halvø og bjergkæde beliggende i Magnisia amt i den sydøstlige del af Thessalien, Grækenland; et naturskønt område med stejle østvendte sider. Bjergkæden med højeste punkt i Pourionos Stavros (1551 m) danner en støvleformet halvø, der mod vest indkranser Pagasitikos-bugten med industri- og havnebyen Volos i nord og det smalle Trikeriou-stræde i syd. Hovedparten er dækket af skov og frugtplantager. Der er en betydelig produktion af æbler, pærer, nødder, honning, og på syd- og vestkysten produceres oliven og blomster til det græske marked.
Halvøen er kendt for sin særlige arkitektur med karakteristiske sten- og træhuse med træskærerornamentering samt lave kirker, bygget af grå og grønlige pilionsten og -skifer.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki