Blosseville Kyst, stejl og vanskeligt tilgængelig kyststrækning mellem Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) og Kangerlussuaq i Østgrønland; stedet er uden nutidig bosættelse og med få spor af fortidig bebyggelse. Kysten er opkaldt efter den franske løjtnant Blosseville (1802-33), som i 1833 fra orlogsbriggen La Lilloise udfærdigede en kortskitse af kysten. Kyststrækningen rummer høje fjelde, bl.a. det 2300 m høje Mount Rigny.
Fjeldene består af plateaubasalter, der er dannet under to adskilte udbrudsserier i forbindelse med åbningen af Atlanterhavet i Tertiær for 58-55 mio. år siden. Lavaserierne har en tykkelse på hhv. 2 og 5 km. Mange af lavastrømmene har et rumfang på 20-60 km3, enkelte op til 300 km3. En tredje lavaserie (delvis bevaret ved Kap Dalton) danner langs kysten en 30 km bred gangsværm.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki