Disko

© Henrik Schurmann

Disko. Arktisk Station på Disko Øen ejes og drives af København Universitet.

Disko, (af usikker, muligvis nederl. opr.), Qeqertarsuaq, ø i Disko Bugt ud for Vestgrønlands kyst; med et areal på 8620 km² er den størst blandt øerne omkring Grønland og lidt større end Sjælland, 1000 indb. (2005).

Set fra Diskobugten fremstår øen med stejle fjelde, karakteristisk lagdelt med skiftende mørke og lyse bånd og med brede nedbrydningskegler foran. Den er geologisk opbygget af en over 3 km tyk lagserie af sedimentære og vulkanske bjergarter afsat fra begyndelsen af Sen Kridt til Tidlig Tertiær. En grundfjeldsryg strækker sig N-S tværs gennem øen under de tertiære basaltafsætninger, der er berømte pga. deres indhold af grafit og op til 10 t store blokke af tellurisk jern. Se Nuussuaq.

En sjettedel af øen er gletscherdækket, og der er kun to bosættelser, begge på sydkysten. Qeqertarsuaq (Godhavn) er hovedby for kommunen af samme navn, den lille bygd Kangerluk ligger ved Disko Fjord nord herfor. Disko har mindre kulfelter, som blev brudt ved Qullissat på NØ-kysten i den daværende Vaigat Kommune. Minen blev nedlagt 1972 pga. manglende rentabilitet; byen, der havde ca. 1200 indb., blev fraflyttet, og kommunen afviklet.
 

© Olav Sejerøe

Qeqertarsuag/Godhavn

I området omkring byen Qeqertarsuaq ligger to videnskabelige stationer. Arktisk Station driver botanisk og naturgeografisk forskning, Geofysisk Observatorium måler jordmagnetisme og jordskælvsbølger.

Disko omtales i de islandske annaler fra 1200-t. som Bjarney (Bjørneø); det berettes, at det tog 12 dage at ro rundt om øen. I 1600-1700-t. var øen et af støttepunkterne for den hollandske hvalfangst. Kulforekomsterne opdagedes i 1722 og udnyttedes i flere perioder. Byen Godhavn blev anlagt 1773 for at tage konkurrencen op med hollænderne. Se også Qeqertarsuaq Kommune.