Immanuel Wallerstein

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Immanuel Wallerstein, f. 28.9.1930, amerikansk sociolog, 1976-99 leder af The Fernand Braudel Center, Binghamton, New York og underviser ved Écoles des hautes études en sciences sociales, Paris; fra 2000 tilknyttet Yale University. Wallersteins oprindelige speciale var Afrika. Han slog igennem i en bredere akademisk offentlighed i 1974 med bind 1 af The Modern World-System, der var skrevet med udgangspunkt i marxistisk teori og med inspiration fra bl.a. Samir Amin og André Gunder Frank (se også center-periferi-modellen). Her udfoldede Wallerstein et begrebsapparat om det ulige forhold mellem et centrum og skiftende periferier som afgørende for the world-system. I 1500-t., hvor grunden til Europas verdensherredømme blev lagt, var dette verdenssystem hovedsagelig bestemt af forholdet mellem et vækstorienteret kapitalistisk Vesteuropa og et Østeuropa, der gradvis blev reduceret til leverandør af råstoffer. Hermed forklares Østeuropas "udvikling af underudvikling". I bind 2 (1980) og 3 (1989) om hhv. merkantilismen (1600-1750) og anden fase af kapitalismens ekspansion (1730'erne-1840'erne) udvides det geografiske perspektiv, således at stadig større dele af verden inddrages i de kapitalistiske center-periferi-relationer. Wallersteins teori har mødt kritik for såvel den empiriske underbygning som den udbytningsteoretiske model.

Ud over en lang række værker, der er skrevet i forbindelse med analysen af verdenssystemet, kan af hans omfattende produktion fremhæves Geopolitics and Geo-culture (1991) og The End of the World as We Know It: Social Science for the Twentyfirst Century (1999).


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
07/09/2011
Oprindelig forfatter
UOEs
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki