Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling

Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling, manuskriptsamling, grundlagt af Árni Magnússon. Samlingen består af ca. 2500 håndskrifter (katalognumre), hvoraf de fleste (ca. 2000) er islandske, de øvrige især danske og norske; desuden omfatter samlingen arkivalier. Ca. 500 af håndskrifterne er fra middelalderen, de fleste på pergament. De øvrige er senere og så godt som alle på papir.

Árni Magnússon testamenterede 1730 håndskriftsamlingen, sin samling af trykte bøger og sin formue til Københavns Universitet, og fundatsen for Den Arnamagnæanske Stiftelse 1760 bestemmer, at samlingerne og formuen "til ævig Tiid" skal tjene til at "oplyse, forbedre og til Trykken at befordre lade" alt, hvad der angår de nordiske landes historie, sprog og fortidsminder. Siden 1772 har samlingen været bestyret af Den Arnamagnæanske Kommission under tilsyn af Københavns Universitet. I 1956 oprettedes Det Arnamagnæanske Institut under Københavns Universitet, bl.a. med det formål at opfylde fundatsens bestemmelser. Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling, som siden 1730 er forøget med mindre tillægssamlinger — bl.a. Rasmus Rasks samling af islandske håndskrifter — har i over 200 år været centrum for udgivervirksomhed. Den Arnamagnæanske Kommission har udsendt grundlæggende udgaver af islandske middelaldertekster (eddadigte, skjaldedigte og islandske sagaer); efter ca. 1960 er denne udgivervirksomhed delt mellem København og Reykjavík.

De fleste af de islandske håndskrifter i Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling er ved lov af 26.5.1965 efter offentlig debat og prøvelse ved Højesteret overført til Islands Universitet, hvor de opbevares på det islandske arnamagnæanske institut (Stofnun Árna Magnússonar á Íslandi), oprettet 1966.