Krafla

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Vulkaner. Spalteudbruddet i Krafla på Nordisland september 1977. Udbruddet, som varede fra 1975 til 1984, producerede flere km3 lava. Her ses den letflydende basaltiske lava strømme ud fra de vulkanske sprækker, hvor gasser blæser glødende lavafontæner op til 100 m højde. Lavafontænernes farve angiver deres temperatur, fra hvidgul, ca. 1000 °C, over orange, ca. 800 °C, til rød, ca. 600 °C.

Krafla, vulkanområde i det nordlige Island 60 km øst for Akureyri; området er en del af Den Midtatlantiske Rygs aktive midterzone. Det består af en 818 m høj sammenstyrtet vulkan (caldera), som skæres af en ca. 100 km lang spredningszone; systemet har været særdeles aktivt siden 1975. Denne aktivitet kendetegnes af lange perioder med lokal hævning af jordoverfladen, når magma samles under calderaen, og korte tømningsperioder, når det trænger ind i sprækkesystemet eller op til overfladen som vulkanudbrud. Disse gentagne akkumuleringer og tømninger reguleres af svingende trykforhold i et magmakammer ca. 3 km under calderaens bund og af tektonisk stress i spredningszonens pladegrænser. Med seismisk og geodætisk udstyr følges bevægelserne i kammeret nøje, så udbrud har kunnet forvarsles med god sikkerhed.

Området rummer en del gårde og en bebyggelse ved Mývatn. Den rigelige geotermiske energi udnyttes til elproduktion i et kraftværk med en effekt på 60 MW.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
14/10/2009
Oprindelig forfatter
GGisl
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki