Bologna

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Bologna. Palazzo del Podestà med tårnet Torre dell'Arengo stammer fra 1200-t., men fik sin renæssancefacade i sidste halvdel af 1400-t. Arkaderne er et karakteristisk træk ved bygningerne i den gamle bydel; de rummer bl.a. forretninger, restauranter og barer.

Bologna, by i den sydlige udkant af Posletten i Norditalien; 373.500 indb. (2004); hovedstad for provinsen af samme navn (908.900 indb.) og for regionen Emilia-Romagna. 

Byens erhverv afspejler beliggenheden i en frugtbar landbrugsregion ved et knudepunkt for b√•de den nord-sydg√•ende og den √łst-vestg√•ende trafik p√• Posletten, og byen har oplagring eller omladning af varer fra havnen i Ravenna. Bolognas centrale placering har gjort byen til naturligt s√¶de for et af Italiens √¶ldste og st√łrste messecentre, BolognaFiere, hvor der afholdes adskillige vigtige erhvervsmesser; erhvervslivet domineres af sm√• og mellemstore virksomheder, og der produceres bl.a. kobbervarer, fodt√łj og f√łdevarer.

Flere internationale f√łdevarekoncerner har kontor her, ligesom der findes mekanisk og kemisk industri (gummi). Dynamikken og effektiviteten i is√¶r de sm√• og mellemstore virksomheder har i 1960'erne dannet grundlaget for s√¶rlige samarbejdsformer inden for industri og handel. Disse sammen med en lang tradition for effektivitet i den kommunale og regionale forvaltning er kendt som "den emilianske udviklingsmodel".

Bolognas centrum, hvis byplan stammer fra romertiden, er pr√¶get af mange arkadeprydede gader fra 1500-1600-t. Byen er rig p√• monumenter, bl.a. vartegnet de to sk√¶ve adelst√•rne Torre Garisenda og Torre degli Asinelli, begge opf√łrt 1109-19, det unikke romanske kirkekompleks Santo Stefano med fem kirker fra 1000-1200-t., flere middelalderlige kirker og paladser fra 1200-1500-t. og p√• Piazza Maggiore den m√¶gtige San Petroniokirke.

Pinacoteca Nazionale rummer en v√¶rdifuld kunstsamling, og Museo Civico har betydelige ark√¶ologiske samlinger. En teknisk og √łkonomisk moderat modernisering har sikret den kompakte bykerne som butiks- og boligomr√•de for en blandet befolkning med j√¶vne indkomster, der s√•ledes ikke er tvunget ud i forst√¶derne.

Bologna Universitet

er et af Europas mest prestigefyldte og et af de st√łrste med 12 fakulteter i 1994; i slutningen af 1980'erne var der knap 60.000 studerende indskrevet, hvoraf ca. 2000 var udenlandske.

Universitetet er formentlig det √¶ldste i Europa, opst√•et i slutningen af 1000-t. Det blev fra begyndelsen bes√łgt af s√•vel italienske som udenlandske studerende, der dannede hver deres sammenslutning eller gilde, universitas citramontanorum og universitas ultramontanorum.

Bologna Universitet omfattede de traditionelle fakulteter, idet dog det teologiske f√łrst blev oprettet i 1352, men universitetets ry skyldtes is√¶r studiet af romerretten og den kanoniske ret ved det juridiske fakultet; se ogs√• Bolognaskolen. Universitetet n√•ede sit h√łjdepunkt i 1100- og 1200-t.; antallet af studenter oversteg da de 10.000.

Historie

I Bologna er der gjort betydningsfulde fund, der best√•r af flere hundrede grave og hen ved 1000 hytter fra jernalderen (900-400 f.Kr.). Der kendes desuden spredte levn fra den romerske koloni Bononia, der blev anlagt i 189 f.Kr. som afl√łser for den etruskiske bos√¶ttelse Felsina, der var et hovedcenter for den etruskiske ekspansion i Norditalien. Bononia var centrum i det norditalienske vejsystem og blev i tidlig kejsertid regnet blandt de st√łrste byer i Italien.

Efter Det Vestromerske Riges opl√łsning i 400-t. e.Kr. kom Bologna under skiftende herskere, ostrogoterne, byzantinerne og longobarderne. Efter folkevandringstiden blev Bologna i 1115 en af de f√łrste frie bykommuner, og den tilsluttede sig i 1167 Den Lombardiske Liga mod den tyske kejser. I senmiddelalderen beherskedes Bologna af skiftende lokale adelssl√¶gter, i 1400-t. fx af Bentivoglifamilien, men i 1506 erobrede pave Julius 2. byen og indlemmede den i kirkestaten. Bologna tilsluttede sig i 1860 den nye italienske stat.

Den traditionelt venstreorienterede by ramtes 2.8.1980 af en terrorhandling, da en bombe anbragt p√• den store baneg√•rd dr√¶bte 85 personer. Efter langvarige retssager, der afsl√łrede forbindelser til ledende kredse i landet (se P2), d√łmtes to neofascister for handlingen.

Bologna var i 2000 EU kulturby.

Konkordatet i Bologna

I 1516 blev der sluttet en overenskomst i Bologna mellem pave Leo 10. og den franske konge Frans 1. Konkordatet regulerede de to parters bef√łjelser over den gallikanske kirke; bl.a. overtog den franske konge retten til at udn√¶vne biskopper og abbeder, mens paven indsatte de p√•g√¶ldende.

Omvendt tillod kongemagten atter opkrævning af annater, ligesom Den Pragmatiske Sanktion fra 1438, der havde givet anledning til strid, blev ophævet. Konkordatet var et kompromis, men generelt styrkede det den franske kongemagts indflydelse over kirken.

Musik

San Petroniokirken dannede i slutningen af 1600-t. rammen om en musikalsk tradition, hvis vigtigste genre, sonaten for trompet og strygere, blev en af forl√łberne for solokoncerten, s√•dan som den kort efter 1700 blev dyrket i Venezia.

Til Bolognas musikliv bidrog ligeledes Accademia dei Filarmonici, grundlagt i 1666. Blandt sine medlemmer talte denne velansete institution dels komponisten Giuseppe Torelli, der ogs√• var knyttet til San Petronio, dels senere Padre Giovanni Martini (1706-84), der blev l√¶rer for bl.a. Johann Christian Bach og Wolfgang Amadeus Mozart (der i 1770 dumpede til adgangspr√łven til akademiet og kun blev optaget ved l√¶rerens snyderi).

 

Find b√łger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens n√łgleord. Artikler med et f√¶lles tag findes ved at klikke p√• tagget. N√•r du er logget ind, kan du tilf√łje tags og dermed skabe sammenh√¶nge.

© Dette billede m√• du ...

Bologna. Palazzo del Podestà med tårnet Torre dell'Arengo stammer fra 1200-t., men fik sin renæssancefacade i sidste halvdel af 1400-t. Arkaderne er et karakteristisk træk ved bygningerne i den gamle bydel; de rummer bl.a. forretninger, restauranter og barer.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
sthornval
14/11/2013
MHansen
02/08/2013
Johannes Lundstr√łm
02/08/2013
Ekspert
va
Oprindelige forfattere
BAmo
29/01/2009
EiCh
29/01/2009
HGam
29/01/2009
HHors
29/01/2009
JeCa
29/01/2009
LJes
29/01/2009
PRy
29/01/2009
Slott
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki