Cortona, by i Mellemitalien 80 km sydøst for Firenze; 23.000 indb. (2010). Byen ligger højt i det toscanske landskab på en udløber fra Appenninerne. Den var siden 600-t. f.Kr. en vigtig etruskisk by. Murrester fra etruskertiden indgår i byens middelalderlige mure.
Fra Cortona er der udsigt over Chianadalen med Trasimenosøen. Accademia Etrusca med tilknyttet museum i et af byens renæssancepaladser, Palazzo Pretorio (1200-t.), er Italiens første institut for etruskerforskning (1726).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki