Rom - historie

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Rom. Dette monument på Piazza di Santa Maria sopra Minerva med en lille elefant, der bærer en obelisk, er tegnet af G.L. Bernini og udført af Ercole Ferrata i 1666-67, kort efter at man havde fundet obelisken. Denne stammer fra Egypten og dateres til 500-t. f.Kr. Som adskillige andre egyptiske obelisker blev den i romertiden transporteret til Rom for at blive genanvendt. Den står foran kirken Santa Maria sopra Minerva, der antagelig er bygget oven på ruinerne af et Minervatempel.

Ifølge traditionen blev Rom grundlagt af Romulus og Remus den 21. april 753 f.Kr., men bedømt ud fra arkæologiske undersøgelser går byens historie tilbage til 900-t. f.Kr. Rom lå strategisk velplaceret ca. 20 km oppe ad Tiberen ved et vadested. Stedet var endvidere omgivet af høje, hvor man kunne bo beskyttet, samtidig med at man var hævet over de sumpede dalstrøg ved floden.

Bosættelserne opstod antagelig først på Aventiner- og Palatinerhøjene; disse har ikke adskilt sig fra andre småbyer i det øvrige Latium. I løbet af 600-t. f.Kr. blev dalområdet også beboet. I perioden indtil ca. 509 f.Kr. blev byen ledet af konger, de sidste tre har utvivlsomt været af etruskisk oprindelse. Herefter indledtes den republikanske periode.

Byen Rom udvidede efterhånden sit territorium og vandt en afgørende sejr i 396 f.Kr. over den etruskiske by Veji, og snart var Rom den største by på Den Italiske Halvø. Byens styrke var dog ikke større, end at gallerne i 390 f.Kr. kunne indtage byen på nær Capitol og måtte købes bort. 300-t. f.Kr. var præget af kampe mellem patriciere og plebejere, der endte med en ligestilling mellem de to stænder.

Som følge af kriser i landbruget i 200-t. f.Kr. søgte forarmede bønder ind til Rom i håbet om at finde arbejde, og der opstod alvorlige sociale og økonomiske problemer med bl.a. at huse og forsørge tilflytterne.

Kejsertidens Rom

Først under kejser Augustus blev Rom til en egentlig hovedstad for et imperium, og Augustus, der så sig selv som en ny Romulus, bidrog med egne midler til en monumental udbygning af byen.

Storstilede byggearbejder betød bl.a., at mange af byens arbejdsløse fik beskæftigelse. Senest i augustæisk tid opstod forestillingen om Rom som caput orbis 'verdens hoved', og betegnelsen "den evige stad" indgik i rigsideologien.

Rom. Byplan over kejsertidens Rom inden for Den Aurelianske Mur med angivelse af de vigtigste bygninger og monumenter. En detailoversigt over Forum Romanum findes under dette opslagsord. Man siger traditionelt, at Rom blev bygget på syv høje, men kun fire af dem er egentlige høje, de andre er højdedrag. Traditionen går tilbage til senrepublikansk tid, og forestillingen blev hurtig populær. Fra flavisk tid kendes en billedlig fremstilling af den personificerede Roma, der sidder på syv høje.

Fra slutningen af 1. årh. til begyndelsen af 2. årh. e.Kr. var Rom på højden af sin magt og indflydelse; skønsmæssigt sættes indbyggertallet til ca. 1 mio.

I slutningen af århundredet faldt indbyggertallet, og i løbet af 200-t. mistede Rom noget af sin betydning; ofte opholdt kejseren sig end ikke i byen.

I 330 gjorde Konstantin 1. den Store Konstantinopel til ny hovedstad på linje med Rom, hvilket resulterede i, at Rom mistede en del af sin politiske og økonomiske betydning, og byudviklingen stagnerede. Denne udvikling forstærkedes yderligere, da Ravenna blev ny kejserlig residensby efter delingen af Romerriget i 395.

I 410 erobrede og hærgede visigoterne Rom, og i 455 plyndrede vandalerne byen. Det skønnes, at befolkningstallet på det tidspunkt var faldet til ca. 250.000. Det kejserløse Rom kunne ikke længere nyde godt af sin tidligere så glorværdige prestige og fik i stedet en museal karakter; bl.a. stod byens talrige templer og altre uudnyttede hen fra 350'erne, efterhånden som udøvelsen af de hedenske kulter blev forbudt. Rom mindede nu mest af alt om et frilandsmuseum.

Det kristne Rom

Kristendommen kom hurtigt til Rom, antagelig formidlet gennem missionærer fra Antiochia, og der eksisterede allerede en menighed, da Paulus i ca. 54 skrev Romerbrevet; kort efter besøgte Paulus byen.

Romermenigheden fik snart en betydelig størrelse, og den blev en af de førende menigheder inden for kirken, hvilket var betinget af dels beliggenheden i Romerrigets centrum, dels den prestige, det gav, at både Paulus og Peter ifølge traditionen led martyrdøden her (se pave).

Konstantins begunstigelse af kristendommen resulterede bl.a. i, at store kirker blev opført i Rom, og snart fik byen position af at huse moderkirken og af at være den kristne kirkes centrum. Vedrørende byens historie i antikken, se også Romerriget (historie).

Læs videre om Roms historie fra middelalderen og frem.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Rom. Katakomberne blev anvendt til både hedenske, jødiske og kristne begravelser. Her ses et udsnit af en katakombe på Via Latina. Den blev i ca. 315 indrettet som gravplads for en familie. Væggene blev 320-350 udsmykket med freskoer, som viser scener fra Det Gamle og Det Nye Testamente samt den antikke mytologi, der blev tolket ud fra en kristen forståelse. I det forreste rum, der har krydshvælv og søjler, findes fremstillinger af Herkules' bedrifter; freskoen tv. viser Herkules med kølle i færd med at dræbe en fjende. I det bageste rum ses tv. en fremstilling af Daniel i løvekulen.

© Dette billede må du ...

Rom. Byplan over kejsertidens Rom inden for Den Aurelianske Mur med angivelse af de vigtigste bygninger og monumenter. En detailoversigt over Forum Romanum findes under dette opslagsord. Man siger traditionelt, at Rom blev bygget på syv høje, men kun fire af dem er egentlige høje, de andre er højdedrag. Traditionen går tilbage til senrepublikansk tid, og forestillingen blev hurtig populær. Fra flavisk tid kendes en billedlig fremstilling af den personificerede Roma, der sidder på syv høje.

© Dette billede må du ...

Rom. Dette monument på Piazza di Santa Maria sopra Minerva med en lille elefant, der bærer en obelisk, er tegnet af G.L. Bernini og udført af Ercole Ferrata i 1666-67, kort efter at man havde fundet obelisken. Denne stammer fra Egypten og dateres til 500-t. f.Kr. Som adskillige andre egyptiske obelisker blev den i romertiden transporteret til Rom for at blive genanvendt. Den står foran kirken Santa Maria sopra Minerva, der antagelig er bygget oven på ruinerne af et Minervatempel.

Viser 3 af 3 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+457155.601.svg (435.39 kB)

Rom. Byplan over kejsertidens Rom inden for Den Aurelianske Mur med angivelse af de vigtigste bygninger og monumenter. En detailoversigt over Forum Romanum findes under dette opslagsord. Man siger traditionelt, at Rom blev bygget på syv høje, men kun fire af dem er egentlige høje, de andre er højdedrag. Traditionen går tilbage til senrepublikansk tid, og forestillingen blev hurtig populær. Fra flavisk tid kendes en billedlig fremstilling af den personificerede Roma, der sidder på syv høje.

Admin

05/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
14/08/2011
Oprindelig forfatter
MeHa
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki