mumie

Mumieportrætter

I egyptiske mumier fra 1. årh. f.Kr. til 300-t. e.Kr. er portrætter malet på træ, undertiden lærred, blevet indsat i stedet for de tidligere anvendte masker af stuk, kartonnage, ler, træ eller ædelmetal.

Billederne, der i mange tilfælde utvivlsomt er en vellignende gengivelse af modellen/ejeren, når de ikke tilpasser sig kongens fysiognomi, er baseret mere på den græsk-romerske nuancerige maleteknik og portrættradition end på det egyptiske flerfarvede idealbillede. Portrætkunsten i den egyptiske ørken nåede i disse århundreder et stade, som først blev overgået i Tizians og Rembrandts dage.Takket være den nuancerede gengivelse af klæder, smykker og frisure, som afspejler moden i Rom, er det muligt at datere mange portrætter inden for et årti. At mange modeller er afbildet, inden de nåede en høj alder, svarer til datidens sædvanlige forventede ringe levetid.

Det er karakteristisk, at modellerne er afbildet med hovedet let drejet i modsætning til den egyptiske frontale tradition. De har muligvis været udstillet, mens ejeren endnu levede, og blev, når tiden var inde, skåret til for at passe til bandagerne.

© Grøndlandssekretariatet/ Nationalmuseet

Mumie. I 1972 fandt to grønlændere i en klippespalte ved Qilakitsoq nær ved Uummannaq velbevarede mumier af seks kvinder og to børn. De var alle gravlagt fuldt påklædte og havde fået ekstra dragter med, så de var beredt til rejsen til de dødes land. Her ses mumien af en ca. seks måneder gammel dreng, som var klædt i en sælskindsdragt med hætte og sparkebukser ligeledes af skind med hårsiden indad. Ligene blev gravlagt ca. 1475 på en lille eskimoisk boplads, der tilhørte Thule-kulturen. Fundet blev undersøgt og konserveret i København, men blev i 1982 bragt tilbage til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i Nuuk.

Trægrunden er plader af eg, lind, morbærfigen, ceder, cypres, figen eller citron. Maleteknikken er tempera, hvor pigmenter er blevet blandet med en vandbaseret base, som regel animalsk lim, påført på hvid stuk eller grålig baggrund, eller hyppigere kaustika, hvor pigmenterne blandes med varm eller kold bivoks. Undertiden forstærkes udsmykningen med dekoration i bladguld. Hver kunstner havde sine egne særkender og står frem til trods for sin anonymitet.

De fleste mumieportrætter er fundet i oasen al-Fayyum, og de kaldes derfor ofte Fayyum-portrætter; mumieportrætter forekommer dog også på andre lokaliteter længere sydpå.

Naturlig mumiedannelse

Naturlig mumiedannelse (mumifikation) kan indtræde, hvis et lig henligger i tør luft med god ventilation. Der fremkommer herved en udtalt indtørring af liget, som skrumper og bliver brunt, hårdt og tørt. Total mumifikation forekommer sjældent i Danmark; i Grønland blev der i 1972 fundet otte mumier fra 1400-t. i en klippespalte . Delvis mumifikation med indtørring af næse, læber, fingre og tæer kan forekomme. Et mumificeret lig kan opblødes i en glycerolopløsning og derefter underkastes obduktion o.l.