Solovetskijøerne

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Solovetskijøerne, russisk øgruppe i Hvidehavet; i alt 347 km2. Undergrunden på de seks øer er granit og gnejs, overfladen er bakket med mange søer. Allerede fra slutningen af 1500-t. anvendtes øerne som forvisningssted, især for religiøse afvigere. I 1920'erne var der fangelejre for kontrarevolutionære. Øgruppen blev fredet i 1974 som museum og naturpark.

Solovetskijklostret

ligger på den største af øerne. Det meget rige kloster, der blev grundlagt ca. 1430, tjente også som grænsefæstning og var en hoveddrivkraft i den økonomiske og kulturelle udvikling i Nordrusland. Klostret, der var Ruslands største i 1600- og 1700-t., stod på de gammeltroendes side mod patriarken Nikons reformer i 1650'erne og belejredes 1668-76 af zar Aleksej Mikhajlovitj. I 1922 blev det konfiskeret af Sovjetmagten, og frem til 1967 anvendtes det som tvangsarbejdslejr. Klostret blev givet tilbage til den russiske kirke i 1990.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
26/04/2012
Lars Peder Poulsen-Hansen
30/06/2009
Redaktionen
02/02/2009
Oprindelige forfattere
BKle
02/02/2009
Pape
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki