Fernando de Magellan

© Scala

Fernando de Magellan. Da Magellans flåde i september 1519 stod ud fra Spanien, var det allerede almindeligt anerkendt, at Jorden er rund. Men før jordomsejlingen troede man, at afstanden fra Amerika mod vest til Ostindien ville kunne tilbagelægges på få dage. Opdagelsen af Stillehavets enorme størrelse betød, at forestillingen om, at Portugals magtposition i Asien for alvor skulle kunne trues fra vest, måtte opgives. Maleri af Cristofano dell'Altissimo fra slutningen af 1500-t.; Uffizierne, Firenze.

Fernando de Magellan, (port. Fernão de Magalhães, sp. Fernando de Magallanes), ca. 1480-1521, portugisisk søfarer, leder af den første jordomsejling.

Magellan tilhørte den portugisiske adel og tjente som ung ved hoffet i Lissabon. 1505-12 deltog han i flere portugisiske flådetogter til Afrika og Asien, som havde til formål at bekæmpe bl.a. arabiske handelsfolks indflydelse og styrke den portugisiske magtstilling i den østlige hemisfære. Således var han med, da Portugal i 1511 sikrede sig Melaka og dermed befæstede sin position som den største handels- og sømagt i Asien.

Efter uenighed med Portugals konge, Manoel 1., trådte Magellan i 1517 i spansk tjeneste. På baggrund af Tordesillastraktaten af 1494, som gav Spanien ret til opdagelser vest for en demarkationslinje 370 legoas eller ca. 2400 km vest for Kap Verde-øerne og Portugal øst herfor, og på baggrund af sin tro på, at man kunne sejle syd om Sydamerika, foreslog han en flådeekspedition mod vest til Asien. Han mente, at Spanien dermed ville kunne gøre krav på Molukkerne, hvis værdifulde krydderiproduktion portugiserne sad på.

© Gyldendal

Fernando de Magellan. Træsnit af Magellans skib Victoria. I billedets hjørner er der indsat fire medaljoner, hvoraf den ene forestiller Magellan.

Den spanske kong Karl 1. satte Magellan i spidsen for ca. 270 mand og en flåde, der bestod af flagskibet Trinidad og fire andre skibe; den forlod Spanien i 1519. Magellan opholdt sig længe ved Brasiliens sydkyst, inden flåden, der nu var reduceret til tre skibe, i oktober-november 1520 sejlede gennem strædet mellem Tierra del Fuego og Sydamerikas fastland, Magellanstrædet, og ud i det farvand, som undervejs fik navnet Stillehavet.

Efter mere end tre måneder uden friske forsyninger nåede ekspeditionen 6.3.1521 som de første europæere Guam i øgruppen Marianerne. Ti dage senere nåede flåden frem til Filippinerne.

Her sikrede Magellan gennem alliancer med bl.a. kongen af Cebu det første spanske fodfæste i det vestlige Stillehav. I april blev han imidlertid dræbt i kamp med de indfødte på Mactan og nåede således hverken det oprindelige mål, Molukkerne, eller at sejle helt rundt om Jorden.

Sebastián de Elcano overtog ledelsen af flåden, og efter at have besøgt Molukkerne nåede ekspeditionen, der nu kun bestod af 17 mand og skibet Vittoria, i september 1522 tilbage til Spanien.