Extremadura

© Gyldendal

Extremadura.

Extremadura, spansk region; 41.624 km², 1.083.879 indb. (2005). Region ligger i V-Spanien, og hovedstaden er Mérida.

Extremadura har adskillige større kunstige søer og strækker sig mellem Sierra de Gata og den vestlige del af Sierra de Gredos i nord og Sierra Morena i syd og fra Montes de Toledo i øst til den portugisiske grænse i vest.

Den årlige nedbør er på 600-1000 mm de fleste steder, og floderne Tajo (port. Tejo) og Guadiana afvander en stor del af området. Jorddækket er tyndt, flere steder næsten helt borteroderet. Mellem Mérida og Badajóz foregår hovedparten af regionens produktion af korn, vin og oliven.

Landbruget er domineret af stordrift; næsten halvdelen af bedrifterne er over 250 ha. Kvægavlen på disse ekstensivt drevne brug tegner sig for over ¹/₃ af Extremaduras samlede landbrugsproduktion. Desuden avles svin, fortrinsvis til skinker, og opdræt af kamptyre er udbredt.

Regionen har ca. ¹/₁₀ af Spaniens samlede skovareal, hovedsagelig med eg og kastanje. I den nordlige provins, Cáceres, brydes kalksten og tinmalm, i den sydlige, Badajóz, brydes granit og jern- og blymalm.

Extremadura har siden 1960'erne oplevet en betydelig afvandring til især kysternes turistbyer, men er dog også selv mål for en del turisme.

Extremadura var i romertiden en del af Lusitania, som stort set svarede til det nuværende Portugal, med hovedbyen Emerita Augusta, nu Mérida. Det arabiske herredømme over Extremadura sluttede i 1200-t., da regionen blev erobret af kristne konger fra Castilien og León.

Området har siden haft flere administrative opdelinger, og først i 1833 fastlagdes det nuværende Extremadura. I 1983 fik Extremadura status som selvstyrende region.

Fra Extremadura stammer flere af de store conquistadorer, der i 1500-t. erobrede Amerika, bl.a. Hernán Cortés og Francisco Pizarro.