Declaration of Rights

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Declaration of Rights, engelsk konstitutionel erklæring, udarbejdet i februar 1689 med det formål at afklare forholdet mellem kongemagten og Parlamentet i forbindelse med overdragelsen af den engelske trone til prins Vilhelm af Oranje (Vilhelm 3.) og hans hustru prinsesse Maria Stuart (1662-98). Erklæringen blev udfærdiget på Parlamentets initiativ for at forhindre, at dets indflydelse blev begrænset, som det var sket i 1603, da den skotske kongeslægt Stuart overtog den engelske trone.

Ifølge erklæringen skulle parlamentsvalg foregå uden kongemagtens indblanding, og kongen måtte ikke suspendere landets love uden Parlamentets tilladelse, opkræve skatter eller holde sin egen stående hær i fredstid. Erklæringen blev senere på året med enkelte tilføjelser til Bill of Rights, der kom til at udgøre en vigtig del af den britiske forfatning.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
11/02/2013
Marie-Louise Hammer
05/02/2013
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelig forfatter
BErJ
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki