William Petty-Fitzmaurice Lansdowne, 13.5.1737-7.5.1805, første markis og anden jarl af Shelburne, britisk politiker. Lansdowne, hvis politiske læremester var William Pitt d.æ., blev parlamentsmedlem i 1760. Som koloniminister 1766-68 virkede han forgæves for at opnå en forsonlig kurs over for de nordamerikanske kolonier. Han var imidlertid imod amerikansk uafhængighed, men måtte som premierminister 1782-83 nødtvungent indgå Parisfreden og anerkende USA. I sin samtid var han berygtet for principløshed, men eftertiden har set på ham som forud for sin tid, bl.a. pga. hans synspunkter om borgerrettigheder og middelklassens rolle.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki